Så er jeg hjemme i Skagen efter en lang rejse fra Kathmandu. jeg ankom i aalborg lufthavn i går kl 13.05, hvor min far hentede mig. Vi kørte derefter til Skagen, hvor jeg er nu, sammen med mine forældre :-) Jeg skal først starte på arbejde på torsdag, så jeg har nogle dage til at lande mentalt. jeg har lidt jetlag, men heldigvis ikke så meget. jeg havde nogle dejlige sidste dage i Nepal. Jeg kom på White Water River rafting, som René også tog med på. jeg fik også sprunget bungy jump og swing: Vi startede med at køre ca. 3 timer fra Kathmandu og til "The Last Resort", som ligger ca. 15 km fra Tibets grænse. Der fik vi indlogeret os i nogle telte, hvor vi skulle overnatte de næste to døgn. Vi var 8 i gummibåden: René, Annemarie, Lykke, Woulter og Ben, som begge var fra Holland, Sheryl fra Scotland, guiden og mig. Den første dags rafting var meget rolig, men anden dag var der mere action. Det endte med at 5 af os røg overbord (Lykke, René, Ben, Woulter og mig) Vi var næsten færdig med turen, da vi skulle ned af det sidste vandfald. Men båden ville ikke som guiden og ved vandfaldet, sad båden fast i en hvirvelstrøm og hoppede og dansede i selvsving. Vi røg i én efter én og blev suget ned i mørket. jeg havde oplevelsen af at blive kastet rundt under vandet og slog flere koldbøtter under vandet. Jeg var fuldstændig magtesløs over vandets kraft. jeg var røget ind i en såkaldt "rabithole". jeg fik heldigvis taget et stor indånding inden jeg blev suget ned, så jeg kæmpede ikke imod men lod strømmen føre mig hen hvor den ville. Pludselig kom jeg ud af den kraftige strøm og kom til overfladen en stykke fra båden, hvor guiden, Sheryl og Annemarie kæmpede for ikke at falde overbord. Jeg havde kæmpet mig ind til flodbredden og fik øje på gummibåden. Da jeg så guidens ansigtsudtryk, kunne jeg se at det var alvorligt. Han var fuldstændig bleg og kæmpede for at få båden ud af den kraftige strøm. Vores "redder" som havde fulgt os hele vejen i sin kajak, havde kastet en redningsline til guiden fra flodbredden. Da de får øje på mig råber de at jeg skal komme og hjælpe. Jeg får klatret mig hen til redderen og hjælper med at hive dem i land, hvilket heldigvis lykkedes :-) Vi sejler derefter videre og får hevet alle op i båden. Ja, det var en dag, hvor adrenalinen pumpede. Vi tog efter turen tilbage til "The Last Resort" og fik snakket vores individuelle oplevelser af situationen igennem. Om aftenen gik der lidt fest i den for: Sheryl, Woulter, Ben og Jeg. Vi gik ombord i Tequilaen og endte med at bade nøgenbadning i poolen ;-) Næste dag startede med at bungy jumpe fra 160 meters højde. Jeg må sige at det er det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Nok havde jeg tømremænd, men det sus at falde frit fald og blive reddet af elerstikket kan slet ikke beskrives. Men det hev tømremændende ud af mig. Efter jumpet sprang jeg i swing fra samme højde. Et dødsskrig og swing efter, boblede adrenalinen i kroppen og jeg svævede resten af dagen :-) Vi tog tilbage til kathmandu om eftermiddagen og var i kathmandu ved aftenstid. Der var desværre en i bussen der kom til skade. Bussen var overfyldt og der måtte derfor sidde en del på taget af bussen. Den uheldige var en Nepaleser der fik et kabel i hovedet. Det havde ramt han lige i panden og det blødte voldsomt. Han fik en forbinding omkring kraniet og vi endte i kathmandu uden flere skrammer. Dagen efter tog René, Sheryl og jeg på en sidste byvandring. Vi fik blandt andet set ligbrænding og diverse Templer. Vi afslutte vores sidste aften i Kathmandu, med at tage ud at spise med: René, Sheryl, Annemarie og 2 af hendes venner på vores stamrestaurant: "New Orleans". Dagen gik turen videre til: Delhi, hvor vi ventede 9 lange timer. Det er den værste lufthavn jeg har været i. Den er grim, lugter og er fuldstændig uorganiseret. Nå, men René og jeg kom da videre til: Wien, hvor vi skiftede fly mod København, hvor jeg skiftede fly mod Aalborg og er nu i Skagen :-)
Det var så afslutningen på min fantastiske jordomrejse. Om lidt går jeg i gang med at oploade de sidste billeder. Jeg fik også en dvd med mit bungyjump og swing, som jeg snart oploader :-)
2 comments:
Delhi lufthavn er et hul i jorden.
Jeg sætter ikke frivilligt mine ben der igen.
Skrankepavernes paradis.
Alt laves med gemmenslag og carbon papir, så sidemanden også har noget at stemple og skrive under på.
Det er et under, at det er muligt for fly at lette der.
Hørt!
Post a Comment